Købsvilkår

Fortrydelsesret webshop
Du har 14 dages fortrydelsesret ved online køb på effektpedaler.dk. Vi bytter til andet eller giver pengene tilbage. Ved køb i webshop er fortrydelsesretten gældende fra den dag, du modtager din vare.

Fortrydelsesret fysisk butik
Vi tilbyder 8 dages ombytningsret ved køb i vores fysiske butik. Vi bytter til andre varer eller et tilgodebevis.

Returnering
Fortrydelses-/ombytningsretten kan anvendes, hvis varen returneres komplet og i væsentlig samme stand som ved købstidspunktet. Fortrydelsesretten bortfalder, hvis varen anvendes på en måde, som forringer salgsværdien.

Returnering af varer kan foregå ved personlig henvendelse i vores butik i åbningstiden eller i forsvarlig indpakning via enten PostNord eller GLS som pakkepost med levering til virksomhedsadresse (pakkeshop eller andre former for afhentning vil ikke blive accepteret).

Varer afskåret i løbende metermål, f.eks. kabel, velcro, 3M dual lock og andet tages ikke retur.

Det er ikke muligt at returnere dele fra en ordre uden forudgående aftale. Returnering af dele fra en ordre der oprindeligt kvalificerede til fri fragt vil som udgangspunkt blive pålagt fragt hvis beløbsgrænsen for fri fragt ikke længere er opnået når returnering har fundet sted.

Ved returforsendelse skal du selv betale portoen. Bemærk at vi ikke modtager pakker sendt pr. efterkrav.

Det er ikke længere muligt at returnere pakken ved at nægte modtagelse eller ikke at afhente den i GLS PakkeShop. Sker dette alligevel, vil returfragt samt den oprindelige fragtudgift til forsendelse blive fratrukket, for forsendelser over 1500,- der hvis ordren blev gennemført ville kvalificere til fri fragt, vil kr. 79,- blive fratrukket i oprindelig fragtudgift plus returfragt da ordren ved nægtelse af modtagelse ikke anses som gennemført.

Returvarer sendes til:
Effektpedaler
Nansensgade 24-26
1366 København K

Ved køb af effektpedaler og andet elektronikudstyr er emballagen en væsentlig del af varens værdi. Emballagen skal derfor altid medsendes, for at betingelserne for fortrydelsesretten er opfyldt.

Det er ikke et krav, men ekspeditionen går hurtigere, hvis al relevant information er vedlagt pakken – eksempelvis kopi af faktura, kopi af evt. forudgående korrespondance mv.

Når du fortryder dit køb, tilbagebetales købesummen indenfor tre hverdage, fra vi modtager returvaren, og har kontrolleret, at den opfylder betingelserne for fortrydelsesretten. Beløbet overføres til det betalingskort, som er anvendt i forbindelse med købet.

Reklamationsret
Når du handler hos Effektpedaler, har du 24 måneders reklamationsret. Dette betyder, at du enten kan få defekte varer repareret eller ombyttet, få pengene tilbage eller afslag i prisen afhængig af den konkrete situation. Dette betinger, at reklamationen er berettiget, og at manglen ikke er opstået som følge af en fejlagtig brug af produktet eller anden skadeforvoldende adfærd. Reklamationsretten omfatter ikke forbrugsvarer som strenge, batterier, velcro, renseservietter o.lign.

Reklamationen skal ske i rimelig tid og senest to måneder efter varens mangel opdages.

Reklamation skal ske ved henvendelse til Effektpedalers personale. Den aktuelle vare sendes med PostNord eller GLS med omdeling til virksomhedsadressen (varer sendt til f.eks. pakkeshop modtages ikke). Husk at sende varen i forsvarlig indpakning, og husk at bede om kvittering for indlevering af pakken.

Ved berettiget reklamation afholder Effektpedaler forsendelsesomkostningerne. Ved uberettiget reklamation påhviler forsendelsesomkostningerne dig.

Alle reklamationer vil først forsøges repareret på vores autoriserede service-værksted. Kan varen ikke repareres indenfor rimelig tid, ombyttes den i videst mulig udstrækning, såfremt den er på lager.

Ansvar
Vi er uden ansvar for enhver forsinkelse som følge af afhjælpning eller ombytning af returnerede varer, med mindre andet følger af dansk rets almindelige regler.

Udvidet producentgaranti
Nogle af de producenter, vi forhandler, tilbyder en udvidet producentgaranti, der overstiger de 24 måneders reklamationsret, dit køb hos os omfattes af. Ønsker du at benytte denne garanti, skal du selv kontakte producenten direkte, og Effektpedaler kan ikke agere mellemmand i garantisager omhandlende udvidet producentgaranti.

Specialbestillinger
Der er ingen fortrydelsesret på specialbestillinger af varer udenfor vores aktuelle sortiment.

Forbehold
Vi tager forbehold for trykfejl, prisændringer, og at varer på bestillingstidspunktet kan være udsolgt. Hvis vi ikke kan imødekomme din ordre, vil du høre fra os hurtigst muligt og senest indenfor 24 timer på hverdage.

Vi forbeholder os retten til enhver tid at afvise webshop-ordrer, salg i fysisk butik samt lukke kundeforhold uden yderligere begrundelse, hvis vi skønner det vil være til direkte ulempe for vores forretningsdrift. Dette vil typisk være grundet tyveri, voldelig opførsel, beruselse, groft ubehøvlet adfærd, begrundet mistanke om svindel med betalingskort, ekstreme grader af returnering uden køb eller anden skadelig og uhensigtsmæssig adfærd.

Særligt omkring køb af byggesæt fra BYOC
Når du køber byggesæt hos os, er følgende betingelser er gældende:

  • Du skal selv printe manualen til byggesættet. Manualen findes kun på engelsk.
  • Du skal selv samle byggesættet.
  • Det er ikke vores ansvar, hvis byggesættet samles forkert.
  • Vi tager kun uåbnede byggesæt retur.
  • Al support er henvist til BYOC’s diskussionsforum.
  • Vi kan kun hjælpe i de tilfælde, hvor byggesættet ikke er komplet (eksempelvis manglende dele).

Klagemuligheder
Du er altid velkommen til at kontakte os, hvis du er uenig med os i et forretningsforhold. På den måde sikrer vi, at uenigheden ikke beror på en misforståelse.



EU-kommisionens online klageportal ODR kan også anvendes i en eventuel klagesituation. Dette er relevant, hvis du har bopæl i et andet EU-land. Ved indgivelse af klage skal du angive vores email-adresse info@effektpedaler.dk. ODR-klage indgives her.