Om Effektpedaler

Effektpedaler.dk blev grundlagt i 2006 som en webshop med speciale i boutique-pedaler til guitarister og bassister. I 2009 åbnede vi en specialforretning med eget værksted i Nansensgade i København. Her tilbyder vi Danmarks største udvalg af effektpedaler fra hele verden. Vi tilbyder også opsætning af pedalboards og racks samt reparationer af pedaler mv. Vi reparerer ikke andet end pedaler. Reparations-opgaver kan indleveres direkte i butikken. Der skal altid bestilles tid til pedalboard-opsætning/gennemgang/rackbygning i forvejen. Læs mere om værkstedet her.

Der er altid kaffe på kanden og god tid til fordybelse i vores butik. De fleste pedaler kan afprøves i vores demorum, eventuelt med eget instrument og/eller pedalboard.

Følgende prøve-regler gælder: Enhver prøvning skal godkendes af personalet i butikken. Prøvning er gratis for registrerede kunder der har købt 1 effektpedal i indeværende år. Nye kunder er velkomne, prøvning kan ske for 250,- pr. halve time. Prøve-gebyret fratrækkes 100% ved køb op til 14 dage efter prøvning. Prøvning sker altid under hensyntagen til andre kunder, butikkens personale, beboere m.v. Er der flere kunder, fordeles prøvetiden så vidt muligt, så alle får mulighed for at prøve. Der skal altid aftales tid for større opsætninger udover elguitar/bas, som f.eks. blæseintrumenter, steeldrums, harpe, cello, synth/keyboards m.v.

Vi har følgende udstyr til prøvning:

Forstærkere

Tone King Imperial 20th Anniversary LE med Universal Audio Ox
Marshall JTM 50 Bluesbreaker
Fender Bassman TV Twelve

Instrumenter

Fender 1978 US Stratocaster
Gibson 2001 US Les Paul Standard
Fender American Standard Jazz Bass

Besøg butikken virtuelt